En voldsom sag vækker opsigt i Sverige.
Her sidder en mand tiltalt for at have solgt sin kone flere end hundrede gange i en perioder på over tre år, hvor flere end hundrede formodes at have købt sex med hende. Mandag blev manden ved Ångermanland Tingsret tiltalt for blandt andet flere voldtægter og alfonseri.
Det skriver SVT, der også er i besiddelse af anklageskriftet.
Ifølge anklageskriftet fandt alfonseriet sted i perioden mellem august 2022 og oktober 2025.
Det er af anklagemyndighedens opfattelse, at kvinden har levet under sin mands kontrol, hvor han mistænkes for at have bedøvet kvinden, der til sidst udviklede et stofmisbrug, som han udnyttede.
Manden skulle angiveligt også have overvåget sin kone gennem flere overvågningskamera i hjemmet.
Han sidder yderligere tiltalt for at skullet have tvunget sin kone til at have sex med over 120 forskellige mænd. Noget, der også er blevet filmet af ham.
Ifølge anklager i sagen, Ida Annerstedt, er der i sagen mere end hundrede mistænkt for at have købt sig til sex med kvinden, hvor et stort antal af mændene har mødt den foruretterede kvinde flere gange. Yderligere skal der have fundet et større antal af digitale 'sexmøder' sted.
Manden er også sigtet for otte voldtægter og fire voldtægtsforsøg.
I anklageskriftet fremgår det, at den tiltalte mand truede med at dræbe sin kone, hælde benzin på hende, brænde hende og skære hendes fingre af.
Manden nægter sig skyldig i alle anklager.
