Opdatering: »Branden er slukket og vi er ved at tjekke de omkringliggende lejligheder for evt. røgskader, samtidig tjekker vi taget for skader. Der er heldigvis ingen kommet til skade, lyder det fra Østjyllands Brandvæsen.«

Østjyllands Brandvæsen er i gang med slukningsarbejdet ved en større lejlighedsbrand i Gellerupparken.

»Vi er i fuld gang derude, hvor vi har røgdykkere derinde nu,« siger Sten Bøje vagtchef ved Østjyllands Brandvæsen til B.T.

Branden er opstået i en lejlighed på Gudrunsvej.

Årsagen til brandens opståen er endnu ukendt.

Østjyllands Brandvæsen oplyser, at branden er under kontrol og alle beboerne er ude.

Østjyllands Politi og Brandvæsen er fortsat derude.

»Der er heldigvis ingen kommet til skade. Branden er slukket og vi er ved at tjekke de omkringliggende lejligheder for evt. røgskader, samtidig tjekker vi taget for skader,« forlyder det yderligere.

B.T. følger sagen …

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk