Lyt til artiklen

En cyklist er mandag blevet ramt af en lastbil i en ulykke på Ballerup Boulevard ved Mileparken.

Der er tale om en kvinde på 40 år.

Det fortæller Lasse Michelsen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til B.T.

»Vi fik anmeldelsen klokken 16.20. En kvinde er blevet ramt af en lastbil, og det er formentlig en højresvingsulykke,« fortæller vagtchefen.

Den 40-årig kvinde er »svært kvæstet« og er blevet kørt med eskorte til Rigshospitalet. Hun er uden for livsfare.

Pårørende er underrettet om ulykken.

Politiet er nu færdige med undersøgelser på stedet.