Var du vidne til episoden, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En større ulykke har fundet sted lørdag aften i Københavns Havn. En person er omkommet, mens mindst seks personer er kommet tilskade ved ulykken, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete kort før klokken 19.43 ved Langebro i København, hvor en eller flere jetski påsejlede en båd.

Voldsom ulykke ved Langebro i København. På billedet ses en båd, der angiveligt blev ramt i forbindelse med ulykken.  
Voldsom ulykke ved Langebro i København. På billedet ses en båd, der angiveligt blev ramt i forbindelse med ulykken.   Foto: Uffe Weng
Vis mere

Kort inden ulykken havde flere vidner alarmeret politiet om, at der sejlede jetski rundt i havnen. Politiet var derfor sejlet ud til området og så, at en båd blev påsejlet.

Ifølge TV2 er den omkomne en amerikansk kvinde, der var bosiddende i Danmark, hvor hun gik på sprogskole. Hendes familie overværede angiveligt ulykken. Den oplysning vil Københavns Politi dog ikke bekræfte over BT.

Det var her ved Langebro i Københavns Havn, at dødsulykken fandt sted lørdag aften omkring kl. 19.43. To yngre kvinder fra USA mistede livet, og flere andre passagerer i den ramte båd blev lettere kvæstet, da deres lejede båd blev påsejlet af en eller flere vandscootere.
Det var her ved Langebro i Københavns Havn, at dødsulykken fandt sted lørdag aften omkring kl. 19.43. To yngre kvinder fra USA mistede livet, og flere andre passagerer i den ramte båd blev lettere kvæstet, da deres lejede båd blev påsejlet af en eller flere vandscootere. Foto: Uffe Weng
Vis mere

En anden kvinde har fået svære kvæstelser i hovedet ved ulykken og er kørt til behandling på Rigshospitalet. Derudover er mindst fem personer kommet lettere til skade ifølge politiet.

Natten til søndag arbejder teknikere forsat i havnen. Det fortæller vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi:

»Der er beviser på bådene, man skal have sikret. Det vil foregå over længere tid.«

Politiet bekræftede tidligere lørdag aften over for BT, at der var sket noget ved Langebro, men havde på daværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Er der tale om en ulykke?

»Jeg kan ikke bekræfte noget. Vi har for nuværende ingen kommetarer« siger vagtchef hos Københavns Politi.

Havnebadet omkring Langebro i København.
Havnebadet omkring Langebro i København.
Vis mere

Ifølge BTs mand på stedet blev dykkere blevet sendt i vandet, mens flere tilskadekomne sad langs havnekanten.

Hovedstadens Beredskab har også været til stede og bekræfter overfor BT, at der var tale om en ulykke.

»Men vi har aftalt med politiet, at det er dem, der udtaler sig om sagen«, siger operationschef Frederik Ryber fra Hovedstadens Beredskab.

Ekstra Bladet har talt med et vidne ved navn Lasse, der sammen med venner lå i en båd ved Islands Brygge, da de så syv-otte vandscootere komme sejlende med høj fart.

»Pludselig hører vi et stort brag. En af vandscooterne har tilsyneladende ramt en af de små udlejningsbåde. Straks efter stikker de andre vandscootere af i retning mod Sjællandsbroen. Jeg så en ung kvinde hænge ud over kanten på udlejningsbåden, og hun blev kørt væk i ambulance,« lyder det fra vidnet.

Politiet oplyser lørdag aften i en pressemeddelse, at otte personer er blevet anholdt i forbindelse med ulykken.

Københavns Politi vil desuden meget gerne høre fra vidner til ulykken. Især er politiet interesseret i video eller billeder fra ulykken.

Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017. 
Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017.  Foto: Uffe Weng
Vis mere

Var du vidne til episoden, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.