Der udbrød brand i en villa på Vroldvej i Skanderborg, og flere redningsfartøjer var til stede.

Vagtchef Henrik Dam ved Sydøstjyllands Politi oplyser, at det er en brand, der er brudt ud oppe under taget på villaen.

Han fortæller videre, at der hverken var nogen evakuerede eller tilskadekomne i forbindelse med branden.

»Det er angiveligt i forbindelse med noget tagarbejde på ejendommen, at branden er brudt ud,« siger vagtchefen.

»Det er noget, vi nu arbejder på, at finde ud af.«

Han fortæller, man er færdig med slukningsarbejdet på adressen.

Billeder fra stedet viste en betragtelig mængde røg, mens ilden hærgede.

»Det var ikke nogen fare på stedet,« lyder det videre fra vagtchefen.