Nordsjællands Politi er sammen med brandvæsenet søndag aften til stede på Slotsvej i Gentofte.

Det fortæller politiet til B.T.

»Huset er overtændt, og beboerne er kommet sikkert ud af huset,« fortæller Thomas Overgaard, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Brandvæsenet er fortsat i gang med at få slukket branden, og politiet regner med, at de vil være op adressen »et par timer endnu«.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Politiet forsikrer om, at der ikke er fare for, at branden spredes, men som situationen er nu, er huset »relativt udbrændt,« slår vagtchefen fast.

Hvad årsagen er til branden, er for tidligt at sige noget om.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.06.

B.T. følger sagen.