En garage ved et sommerhus stod søndag eftermiddag i flammer ved Smidstrup Strand ved Gilleleje.

Nordsjællands Politi rykkede hurtigt ud til ejendommen, efter anmeldelsen om branden løb ind klokken 16.29.

Årsagen til den pludselige brand er dog fortsat ukendt, oplyser vagtchef Ahmed Osman fra Nordsjællands Politi til B.T.

»Vi er ude til en brand ved et sommerhus i Gilleleje. Branden er opstået i en garage, der fungerede som et værksted. Årsagen er stadig ukendt, og det vil vi først få svar på i morgen,« fortæller Ahmed Osman til B.T. og understreger:

»Der er styr på branden, og der er ikke nogen personer, der er kommet til skade.«

OPDATERES...