Scenariet så særdeles voldsomt ud, da en motorbåd søndag morgen brød i brand i Rødvig Havn.

Det fremgår tydeligt af billederne fra stedet.

»Man har prøvet at starte motoren, og så bryder den i brand. Der er så også noget brændstof ombord, der også antænder,« forklarer vagtchef hos Midt- og Vestjællands Politi, Emil Grønning, til B.T.:

»Det er det, der gør, at det ser voldsomt ud, men det var heldigvis ikke slemt, som det så ud til.«

Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over branden.
Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over branden. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ingen kom således til skade ved hændelsen.

Anmeldelsen fra havnen i den sydøstsjællandske by kom kl. 9.05. 

Ikke lang tid efter ankom både politi og brandvæsen, og der blev reageret hurtigt på den eksplosive brand.

»Man fik hurtigt flyttet de omkringliggende både, og der har ikke være fare for, at den ville sprede sig,« siger Emil Grønning fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Kort før kl. 10  lyder meldingen fra politiet, at branden skulle være slået ned.

Den pågældende motorbåd er dog hårdt medtaget.

»Den kommer ikke til at være båd igen,« siger vagtchefen.