Opdatering klokken 20:46: Der er ikke længere en røgfane, hvorfor man igen kan åbne døre og vinduer og eventuelt tænde ventilationsanlæg, hvis man tdiligere var berørt af røgfanen.
Politi og brandvæsen er torsdag aften rykket ud til en brand i en industribygning på Grimhøjvej i Brabrand.
Branden er under kontrol, men der arbejdes stadig på stedet, skriver Østjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Der er i øjeblikket en røgfane, hvorfor politikredsen opfordrer lokale til at 'søge væk' fra området eller inden døre.
'Luk vinduer, døre og sluk ventilationsanlæg til røgen er drevet væk.'
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, lyder det.
Føler man ubehag som følge af at have været i røgfanen, bør man kontakte en læge, skriver politikredsen.
