I Holbæk kunne man tidligere på dagen se både røg og flammer stå ud af en ejendom på Kalundborgvej.
Men her til aften er slukningsarbejdet ved at være færdigt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
»Skadeservice er ved at nå frem, så de kan overtage arbejdet for brandvæsnet,« siger vagtchef Lasse Jensen.
Branden opstod omkring klokken 18 tirsdag.
»Det startede med, at der gik ild en gryde, og så er har den spredt sig,« lyder det fra vagtchef Lasse Jensen, som tilføjer:
»Der er flere lejemål på ejendommen, men alle folk er ude.«
En person er blevet tilset i en ambulance, men ellers er ingen i fare, siger politiet.
Mens redningsfolkene er ved at afslutte arbejdet på adressen, kan politiet fortælle, at de berørte beboere er ved at blive genhuset.
Hvis man har planer om at lægge vejen forbi området, så vil man højst sandsynligt blive mødt af afspærringer.
»Noget af området vil være spærret af, og det vil give lidt trafikale problemer,« siger Lasse Jensen.
Det gør sig stadig gældende tirsdag aften.
Politiet opfordrer bilister til at finde andre ruter.
Politiet fik anmeldelsen klokken 18.08.
B.T. følger sagen.

