Politi og brandvæsen arbejder i skrivende med en voldsom brand i et autoværksted i Farum.

Det oplyser Nordsjællands Politi til B.T.

Autoværkstedet ligger på Hvedeparken i Farum, som er et industrikvarter.

»Vi er fremme med brandvæsenet, og der er godt gang i ilden,« lyder det torsdag aften fra vagtchef Daniel Cunneely.

Der er ingen meldinger om personskader for nuværende.

Området omkring Frederiksborgvej og Paltholmvej er i skrivende stund spærret som følge af branden, så politi og brandvæsen kan få slukket flammerne.

Der har ikke været behov for evakuering af naboer i forbindelse med branden.

Brandårsagen kendes ikke for nuværende, ligesom det er for tidligt at sige noget om skaderne i autoværkstedet.

B.T. har fredag morgen været i kontakt med Nordsjællands Politi, der meddeler, at man stadig er i gang med efterslukning af autoværkstædet. Det vides endnu ikke, hvad årsagen til branden er.