En kvinde er fløjet til Rigshospitalet efter en brand i nogle ældreboliger i Støvring.

Syv beboere er yderligere bragt til undersøgelse på Aalborg Universitetshospital.

Det oplyser Michael Mow, der er vagtchef i Nordjyllands Politi til B.T. 

»Vi får anmeldelsen klokken 10.35 nede i Støvringe syd for Aalborg, og vi kan hurtigt konstatere, at det er ældreboligerne. Vi får alle beboerne evakueret og status er, at syv personer er kørt til tjek,« udtaler han. 

»Der er også en, der er fløjet til Rigshospitalet, da hun er svært tilskadekommen.« 

Vagtchefen kan dog ikke komme ind på, hvad der ligger til grund for branden. 

»Vi skal have undersøgt de nærmere omstændigheder,« siger han. 

De pårørende til kvinden er underrettet.