Københavns Politi har sigtet to hovedmænd for medvirken til indsmugling af 12,4 tons hash fra Spanien og forsøg på indsmugling af 900 kilo hash med båd fra Portugal

Den ene blev anholdt i Spanien og udleveret til Danmark, hvorimod den anden selv valgte at tage til Danmark og blev anholdt i Kastrup Lufthavn.

De to mænd er en del af en gruppe på i alt 14 personer, der 4. oktober sidste år blev anholdt i en større hashsag, hvor der blev fundet 907 kilo hash til en værdi på 2,3 millioner kroner.

Dengang blev 12 personer fremstillet i grundlovsforhør og 11 blev varetægtsfængslet. 10 personer sider stadig varetægtsfængslet i sagen. Københavns politi har foretaget yderlige undersøgelser og har nu sigtet de to hovedmænd i sagen.

- Det er en meget stor og grov sag om indsmugling af enorme mængder hash. Nu mangler vi blot at fortage nogle få efterforskningsmæssige skridt i sagen, og vi har afleveret sagen til juridisk vurdering, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen i en pressemeddelelse i dag.

Københavns Politi er ikke i tvivl om, at en del af hashen er havnet i Pusherstreet i Christiania.