Ville gå amok med spraydåse: Truede kvinde med at stikke hende ned
Manden er sigtet for hærværk, trusler og overtrædelse af våbenloven.

Manden er sigtet for hærværk, trusler og overtrædelse af våbenloven.

Mandag morgen fik en kvinde på Knudsvej i Herning en slem forskrækkelse.
Omkring klokken 08.30 opsøgte en mand af ukendte årsager hende og truede hende.
Det skriver TV Midtvest.
Der var tale om en 31-årig mand, som truede med at stikke kvinden ned og spraymalede hadfulde beskeder på hendes dør, oplyser politiet til mediet.
Manden forlod stedet, men blev senere standset af en patruljevogn. Her var han i besiddelse af et bat og peberspray.
Manden blev sigtet for hærværk, trusler og overtrædelse af våbenloven.