Villa totalt udbrændt: Nu er beboer sigtet
En beboer i en nu udbrændt villa i Ågård kan se frem til at skulle betale en bøde for ikke at have styr på sikker brug af åben ild.

En beboer i en nu udbrændt villa i Ågård kan se frem til at skulle betale en bøde for ikke at have styr på sikker brug af åben ild.

Tidligere lørdag rykkede politi og brandvæsen ud til en villa, som stod i brand i Ågård nord for Kolding.
Branden var så voldsom, at boligen nu er ubeboelig, og lørdag eftermiddag har politiet nu også gjort betragtelige fremskridt i efterforskningen af, hvordan branden er opstået.
Ifølge TV Syd fortalte vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen, under en pressebriefing, at man har sigtet en af beboerne i villaen for at have stiftet branden.
»Som vi har kunnet undersøge derude, så er branden opstået i et skur i forbindelse med brug af ukrudtsbrænder, og så har branden derfra spredt sig til huset, som er udbrændt,« siger han.
Beboeren er sigte for brug af ukrudtsbrænder, oplyser vagtchefen videre.
Den sigtede står til at skulle betaler en bøde for ikke at have styr på brug af åben ild, skriver mediet.