Lørdag aften brændte et cykelskur pludselig vildt ved siden af daginstitutionen Solsikken.

Det var i Hjortshøj på Kankbøllevej, at Østjyllands Politi lørdag 19:05 fik en anmeldelse om en brand.

Cykelskuret ligger lige op ad en dagsinstitution med vuggestue- og børnehavebørn.

»Det var en ret heftig brand, men der var ikke fare for, at branden skulle sprede sig til selve børnehaven,« fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Per Bennekov, til B.T. Aarhus.

Det lykkedes efterhånden brandvæsnet at få bugt med flammerne, og skuret udbrændte fuldkommen.

»Efter undersøgelser på stedet efterforsker vi nu branden som påsat. Sådan et skur antænder ikke sig selv,« siger Per Bennekov.

Klokken 19:27 får politiet en melding om, at branden i cykelskuret er slukket.

Ifølge vagtchefen ved Østjyllands Politi burde det ikke være et problem for børnene, når de tropper op mandag, at der har været så heftig røg omkring institutionen.

Det tog brandvæsnet knap en halv time at få bugt med ilden.
Det tog brandvæsnet knap en halv time at få bugt med ilden. Foto: Øxenholt Foto
Vis mere