Torsdag var en 35-årig mand ude for en alvorlig arbejdsulykke.
En ulykke, der sendte den 35-årige fra Næstved på hospitalet i en lægehelikopter.
Midt- og Vestsjællands politi rykkede klokken 12.50 ud til manden, der havde pådraget sig skader, efter at have fået skudt en genstand i sit hoved.
Det fremgår af politikredsens døgnrapport, hvor det beskrives, at genstanden blev skudt mod den 35-årige gennem et rør, hvor der var opstået overtryk.
Derfor blev han med en helikopter fløjet på sygehuset til behandling for sine skader.
Det fremgår ikke, hvilken type genstand, som manden blev ramt af.
Ifølge døgnrapporten blev Arbejdstilsynet efterfølgende tilkaldt for at undersøge, om alle regler har været overholdt.
