Vidner greb ind efter uheld: Nu er mand anholdt
'Han blev tilbageholdt af flere vidner på stedet, indtil politiet nåede frem.'

'Han blev tilbageholdt af flere vidner på stedet, indtil politiet nåede frem.'

Vidner så onsdag aften en varebil køre galt på Greve Bygade.
Kort efter greb flere af dem ind – og det førte til anholdelsen af bilens fører.
Klokken var 20.35, da varebilen endte i en hæk efter at have 'kørt godt til', som Midt- og Vestsjællands Politi skriver i døgnrapporten.
Det fik vidnerne til at mistænke spritkørsel, og da bilens fører, som var uskadt efter uheldet, forsøgte at flygte fra stedet til fods, skred flere af vidnerne til handling.
'Han blev tilbageholdt af flere vidner på stedet, indtil politiet nåede frem,' skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten og tilføjer:
'En alkometertest viste, at han havde en promille over det tilladte.'
Der er tale om en 26-årig mand fra Litauen, som blev anholdt og fik udtaget en blodprøve.
Derefter blev han løsladt.
Varebilen blev fjernet af vejhjælp.