Et vidneforklaring belaster nu den tidligere toppolitiker hos Socialdemokraterne Henrik Sass larsen.

De to ejere af Café Vanilla i Køge gik i slutningen af marts til politiet og pressen med påstande om, at de har viderebragt det ulovlige dopingmiddel efedrin til Henrik Sass Larsen og hans gode ven Tommy Kamp.

Den ene af ejerne Murat Kitir fortæller til B.T., at Kamp og Sass ikke betalte for efedrinen, men modtog det gratis som en gave. Præcis ligesom cafe-ejerne har givet de gratis mad og drikke for, at Tommy Kamp via sit netværk i Køge Kommune kunne hjælpe med at skaffe cafeen en attraktiv udendørsbevilling til servering på Køge Torv. 

Nu bakker et vidne for første gang op om de to cafe-ejeres forklaring. Vidnet oplyser, at han ligeledes har givet samme forklaring under en afhøring hos Midt-og Vestsjælland.

Hentede piller til Sass

B.T. kender til vidnets identitet, men vidnet ønsker at være anonym af frygt for, at Tommy Kamp kender rockere, som ikke bifalder udtalelserne. Vidnet har en ældre voldsdom og en dom for at køre uden kørekort, oplyser han til B.T.

Kan du prøve at fortælle mig, hvad der sker den aften du møder Henrik Sass Larsen?

Læs: 

 - Jeg snakker med Murat, som spørger om jeg ikke vil køre ud og hente nogen piller for ham, som han har købt af en kammerat. Hvor jeg siger jo det kan jeg godt og jeg kører så ud og henter pillerne hjemme hos Murat. Jeg går ind på Café Vinzent til Murat, der sidder sammen med to andre gæster, som så er Tommy Kamp og Henrik Sass Larsen.  Jeg går så ud i bilen  og tænker, at det er da mærkeligt Murat sidder sammen med to politikere, der er kendte, og da ser jeg så Murat afleverer pillerne ind under bordet  til Henrik Sass Larsen.

Hvad er det for nogen piller?

-  Det er efedrin-piller. Det er sådan nogen slankepiller eller hvad det nu hedder. Jeg ved ikke, hvad de går ind under. Det er i hvertfald nogen, som ikke er lovlige.

Er du helt sikker på, at det var Henrik Sass Larsen du så?

- 100 procent. Ham kender man jo fra bybilledet generelt. Sammen med Tommy Kamp. Det er 100 procent sikkert.  

Det du siger er, at du giver pillerne til Murat, og du ser ham give dem til Henrik Sass Larsen?

- Ja. 

Læs også: 

Du så ikke om der blev givet nogen penge fra Henrik Sass Larsen?

- Nej, der blev ikke givet nogen penge, der blev givet pillerne under bordet.

Har du skaffet pillerne?

- Jamen det var ikke mig, der skaffede pillerne. Det var Murat, der havde skaffet dem. Jeg blev bare sendt ud som chauffør, eller hvad du nu vil kalde det.

Hvis det kom til en retssag, ville du så stå frem og vidne?

- Jeg har jo ikke gjort noget. Jeg har bare hentet det.

Men vil du bevidne, hvad du har set?

- Ja, det vil jeg bevidne til hver en tid.

Hvor mange piller drejer det sig om?

- Der er 100 stks.

B.T. opsøgte fredag Henrik Sass Larsen for at bede ham se videooptagelsen med det anonyme vidne, men Sass ville under ingen omstændigheder tale med B.T. Heller Tommy Kamp ønsker ikke at tale med B.T., oplyser hans søn.

Risikerer at blive tiltalt

Politiinspektør Klaus Munk Nielsen fra Midt-.og Vestsjællands Politi vil ikke kommentere på sagen, da der endnu ikke ligger et anklageskrift. Men B.T. erfarer, at vidnet har givet samme forklaring til politiet under afhøringen. 

Læs: 

Piller med efedrin er ulovlige at sælge, men køberen eller modtageren af pillerne kan ikke straffes. Henrik Sass Larsen er da heller ikke sigtet for nogen forhold i sagen. Til gengæld kan Murat Kitir risikere at blive tiltalt for at have videreformidlet stoffet.  

Rusmiddelekspert Henrik Rindom oplyser, at efedrin sætter blodtrykket op og får blodkarrene til at trække sig sammen, og af den grund hører det også til på dopinglisterne.