Se grafikken: Sådan skete drabet.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På fodboldbanen i Husumparken ved København er omkring 50 mennesker samlet i et minuts stilhed for deres afdøde kammerat. Det er tidlig tirsdag aften – kl. 18.15. Blikkene er fæstnet på jorden. Røgen fra mange cigaretter flyver op i luften. Stilheden bliver brudt af den 57-årige Jane Patorra, der hulker højlydt, mens hun lader sig omfavne af en mand.
- Han var sådan en dejlig dreng. Altid hjælpsom og så betænksom, fortæller Jane Patorra, mens stemmen knækker og tårerne vælder op i øjnene.Kl. 11.35 i går blev 21-årige Jon og en kammerat overfaldet af flere unge mænd, som politiet sent i nat stadig jagtede. Jons kammerat A. blev stukket i armen, mens Jon blev ramt i ryggen. Hans liv kunne ikke reddes.
Artiklen fortsætter under grafikken (mobilbruger? se grafikken her).
De mange mennesker der er mødt op i Husumparken for at mindes ham, vidner om, at Jon var elsket.
En hætteklædt fyr kommer med et frustreret udråb, inden han sætter sig på en bænk og gemmer ansigtet i hænderne. Overalt bliver der krammet, tørret tårer væk og kondoleret. I midten af den forfærdelige scene står Jane Patorra.
Hun hørte fra en ven af familien, at hendes elskede Jon var offeret i et knivstikkeri. Da hun nåede ind på Rigshospitalet, var hendes søn død. Hun fik ikke muligheden for at sige farvel.
- Ja, det er min søn, måtte Jane Patorra sige til en sygeplejerske. Efter at have identificeret sin døde søn var hun til mindehøjtidelighed.
- Han var ikke rocker. Han var slet ikke inde i alt det der. Jon havde et job, og han ville noget mere med sit liv. Jeg kan overhovedet ikke få det til at passe sammen, understreger 57-årige Jane Patorra.
En god ven
Tårerne i øjenkrogene hænger stædigt ved, og hun kigger ubehjælpsomt omkring. I hånden har hun en cola og ved sin side en af dem, der også kendte Jon rigtig godt. 30-årige Benjamin Jepsen var en del af den unge mands liv, fra han var omkring 8-10 år. Han kan heller ikke forstå, at nogen har villet 21-årige Jon Patorra ondt.
- Han var en rigtig god ven. Nej, han var ikke et af Guds bedste børn, men han prøvede især det sidste halve års tid at tage sig sammen. Han røg ud i et skråplan med noget hash og lidt kriminalitet, men han havde fjernet sig fra det, fortæller han, og han mener ikke, Jons død var banderelateret.
Det forkerte sted
Derfor tror Benjamin Jepsen og flere andre tilstedeværende, at Jon var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
- Jeg er sikker på, at han har forsvaret sin kammerat, og at det er sådan, det er sket. Sådan en type var han, siger Benjamin Jepsen.
Jons storebror, der i øjeblikket afsoner to års fængsel for trusler og ulovlig våbenbesiddelse, er med i miljøet omkring rockergruppen Bandidos, der ved mindehøjtideligheden også er repræsenteret. De mange venner må sige farvel til broderen for ham.
Jane Patorra ryster. Hun har endnu ikke fortalt sin mor om drabet på Jon.
- Jeg har ikke sagt det til hende endnu. Hun vil bare spørge ’hvorfor tog de ikke mig? Han var så ung, og jeg sidder bare her’. Det vil jeg også gerne spørge om: Hvorfor var det ikke mig, spørger hun inden hun kigger ned og lader tårerne løbe igen.
Flere gange kommer folk op til ’Mor Jane’ og forsøger at trøste. Stemmen ryster mere og mere på den lille kvinde. - Jeg er så vred, siger moderen med et tomt blik i ansigtet.
- Ingen bør overleve deres egne børn. Ingen.
I et citat fra Jane Patorra er fjernet oplysningen om, at Jane Patorras mor er dement og på plejehjem. Det er en misforståelse, oplyser 80-årige Anny Patorra, der fortæller, at hun bor for sig selv og i øvrigt er rask, frisk og langt fra dement.
