En 35-årig mand fra Vejle er blevet anholdt for bedrageri.

Han er sigtet for otte tilfælde af bedrageri i perioden mellem 1. juni og 21. juni i år.

Det skriver Sydøstjyllands politi i en pressemeddelelse. 

Ifølge sigtelsen har den 35-årige købt blandt andet en trailer, en båd med bådtrailer, en el-trillebør og en autolift til et samlet beløb på 215.000 kroner uden efterfølgende at betale for varerne. 

Købene er sket gennem den 35-åriges firma.

»Sagerne er fortsat under efterforskning, hvorfor vi af hensyn til denne ikke kan komme med yderligere oplysninger for nuværende,« udtaler vicepolitiinspektør for afdelingen for Økonomisk Kriminalitet hos Sydøstjyllands politi, Brian Kristiansen, i pressemeddelelsen.

Den 35-årige er blevet løsladt efter afhøring. 

Han nægter sig skyldig.