Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Nakskov, Maribo, Nykøbing, Vordingborg og Næstved.

I en længere periode har en lang række tyverier i varebiler hærget i det sydlige Sjælland og på Lolland og Falster.

Men nu ser det ud til at være slut for nu.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

For udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (UKA Øst) har fredag aften i Nykøbing Falster anholdt en 18-årig mand, der sigtes for adskillige forhold af tyverier fra varebiler tilhørende firmaer og offentlige institutioner.

Tyveriet havde strakt sig fra det sydlige Lolland til det sydlige Sjælland.

I relation til tyverierne er der blandt andet stjålet benzinkort, som er blevet anvendt til at tanke benzin indtil kortene er blevet er spærret.

Manden er i dag, lørdag, fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved. Han blev varetægtsfængslet i 4 uger.

Da der stadig pågår efterforskning i sagerne, har politiet indtil videre ikke yderligere kommentarer.

UKA Øst er en specialenhed i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis narkosmugling og omrejsende kriminelle grupper – og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Told og tysk politi.