To personer måtte køres på hospitalet efter et uheld på Lolland fredag morgen.

Her stødte en varebil og en personbil sammen på Maribovej ved jernbaneoverskæringen mellem Sakskøbing og Våbensted.

Billeder fra stedet viser, at både varebilen og personbilen fik voldsomme skader, og at den ene signalmast i overskæringen er væltet.

Det vides endnu ikke, hvad der præcist er sket, og hvad årsagen til uheldet er.

Presse-Fotos.dk

Det har endnu ikke været muligt at få kontakt til politiet i sagen.

Derfor er det også uvist på nuværende tidspunkt, hvorvidt der er kvæstede.

Til Lolland Falster Folketidende oplyser vagtchefen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi dog, at to personer er kørt til tjek på sygehuset.

Ifølge avisen betød uheldet, at vejen en overgang var spærret, ligesom Lollandsbanen blev indstillet i to korte perioder, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.