En 31-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet og sigtet for vanvidskørsel, flugt, tyveri og at have bragt andres liv i fare.

Han sidder indtil videre bag tremmer i fire uger.

Det oplyser Nordjyllands anklagemyndighed på Twitter.

Hele sagen udspiller sig dagen inden fængslingen.

Her stak den 31-årige mand af fra den psykiatriske modtagelse på Mølleparkvej i Aalborg.

Det fik politiet til at jagte manden til fods hen til Europaplads, hvor manden stjal en taxa.

»Der sidder en chauffør i den til at starte med, og jeg ved ikke hvordan og hvorledes endnu, men det ender med, at chaufføren flygter ud af bilen, og manden hopper ind på førersædet og kører fra stedet,« fortæller Poul Fastergaard, vagtchef ved Nordjyllands, til Ekstra Bladet.

Patruljer på stedet ser episoden og jagtede manden gennem byen og over og over Limfjordsbroen.

Kort tid efter, at manden er kørt ind i Nørresundby rammer han en tilfældig personbil. Hverken bilen eller manden kom noget til ved sammenstødet, men en kvindelig cyklist måtte springe til siden, for ikke at blive ramt af taxaen.

Manden blev anholdt på stedet, og torsdag blev han altså fremstillet i grundlovsforhør og præsenteret for rækken af sigtelser, som han ikke kærede.