Omkring to millioner kroner. Så mange penge har et yngre par stjålet eller snydt sig til i biler, telefoner, værktøj og gadgets.

Mandag er en 24-årig kvinde og en 34-årig mand tiltalt ved Retten i Odense.

Det skriver Fyens.dk.

Deres anklageskrift er på intet mindre end 37 sider, da parret er tiltalt for over 100 forhold med tyverier, databedrageri og for at snyde sig til mobiltelefoner på Fyn og i Trekantområdet.

Listen over kriminelle handlinger er altså lang.

Men blot for at nævne nogle er det stjålne biler, mobiltelefonfusk hos forskellige teleselskaber, stjålne nummerplader, indbrud, øvrige tyverier og dokumentforfalskning og bedragerier, som parret kan sætte flueben ud for på listen over kriminelle manøvrer.

Fordi sagen er så omfattende, valgte anklageren fra Bagmandspolitiet og forsvarerne at dele den op i flere bidder. Og derfor blev anklageskriftet ikke læst op på én gang, som ellers er kytumen i retten.

Begge sidder varetægtsfængslet og har gjort det siden deres anholdelser, i hver sit arresthus.

I næste uge forventes det, at dommen over parret vil falde.