En 19-årig kvinde og en mand på 22 fra Varde blev tirsdag anholdt og sigtet for grov vold mod deres blot 11 uger gamle datter.

De anholdte er spædbarnets primære omsorgspersoner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Anmeldelsen om vold kom 29. november, og tirsdag formiddag skred politiet så til anholdelse.

Anklagemyndigheden skal nu tage stilling til, om der er grundlag for fremstilling ved et grundlovsforhør.

Af hensyn til efterforskningen af sagen har politiet endnu ikke flere oplysninger i sagen.

De sigtede har ikke taget stilling til sigtelsen.

Opdateres...