Efter nogle rolige dage på Roskilde festival, har politiet natten til onsdag været på arbejde

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Natten til onsdag blev et par, en mand på 31 fra Lyngby og en kvinde på 29 fra Virum, slået ned og røvet ved indgang 2 til festivalpladsen på campingområdet ØST. Parret blev antastet af en gruppe bestående af fem mænd, hvoraf nogle var ’rockerlignende’ typer.

De to blev slået og sparket og holdt nede, og gruppen bestjal dem deres armbånd til festivalpladsen.








Parret ventede nogle timer med at anmelde røveriet, som foregik på pladsen, men har beskrevet de fem gerningsmænd som følgende: Mand, 25-30 år, 170-175 cm høj, karseklippet, spansk udseende Mand, 25-30 år, karseklippet To mænd, 25-30 år, dansk, muskuløs af bygning, ’rockeragtige’ Mand 25-30 år – afrikansk udseende. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner til overfaldet.

Amok på svampe

Tidligt på aftenen anholdt politiet en 19-årig mand fra Brøndby, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden var i besiddelse af svampe, vel og mærke ikke til madlavning og dem ville han så absolut ikke give slip på. Så det endte med at politiet måtte trække stavene, for at kunne gennemføre anholdelsen. Senere skete samme optrin, da en 26-årig mand fra København blev standset med en joint på festivalpladsen. Manden blev aggressiv overfor betjentene, som måtte anholde ham og tage ham med en tur i detentionen. Og der stoppede volden ikke. En 35-årig mand fra København blandede sig ved halv et tiden natten til onsdag i politiets arbejde på en så voldsom måde, at det kom til håndgemæng. Den 35-årig slog en betjent i brystkassen, det førte til en anholdelse, hvor politiet måtte anvende peberspray.