To unge svenskere er dræbt af strøm under et ferieophold i Thailand. Der er tale om en 25-årig svensk mand og en 23-årige veninde, der døde, da de gik i brusebad, og det viste sig, at der pludselig var dødelig strøm i vandstrålerne.

Den tragiske ulykke skete i lørdags på et hotel i AO Nang i Krabiprovinsen. Pludselig , da de to unge svenskere var gået i bad, lød der et skrig fra baderummet. Da en rejsefælle kom til stede, mødte der hende et frygteligt  syn, da hun så, at de to rejsekammerat lå livløse på gulvet.

Den chokerede rejsefælle prøvede på at vække de livløse kammerater til live, men da hun selv fik stød, måtte hun lynhurtigt trække sig væk.

-   Brusebadet er blevet strømførende på den ene eller den anden måde. Det er de spor,  man i øjeblikket arbejder med, siger Per-Anders Andersson på den svenske ambassade i Bangkok til Aftonbladet.

Det er ikke første gang en svensker er blevet ramt på den måde under et ferieophold i Thailand. I 2007 blev den 34-årige Robert Karlsson Svärd fra Stockholm fundet under lignende omstændigheder  på et hotel i Patong på øen Phuket.

De to unge dræbte svenskere kom fra en lille svensk by i Jämtland, og de havde haft planer om at rejse rundt i Asien frem til juni sammen med deres to rejsefæller. De to overlevende rejsekammerater har nu ønsket at rejse hjem efter den dybt tragiske ulykke, erfarer Aftonbladet.