En gruppe unge mennesker er lørdag aften kommet op at toppes ved Hafnia-Hallen i Valby.

Hvad, der har ledt til optøjerne, er fortsat uvist, men indtil videre er en person blevet anholdt.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen til B.T.

»Vi har anholdt en, fordi han har fået fat i en kniv og har givet en anden et lille stiksår«.

Vagtchefen uddyber, at man modtog anmeldelsen om optøjerne klokken 20.55, og at man nu er ved at skabe sig et overblik på stedet.

Derudover er lokalpolitiet på vej for at skabe tryghed i området.

De involverede er mellem 15 og 20 år.

B.T. følger sagen.