Var du vidne til episoden, så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Herover kan du se en optagelse fra gerningsstedet. Video: Byrd/Steven Knap

Det var en ung pige, som lørdag aften var på arbejde på tankstationen Cirkel-K i Birkerød, da en mand overfaldt et 19-årigt par med en økse.

»Hun var vidne til overfaldet. Gerningsmanden tog kontakt til parret og overfaldt dem med øksen, hvorefter de flygter ind på tankstationen, hvorefter medarbejderen trykker på overfaldsalarmen. Gerningsmanden flygter derefter,« fortæller Ann Kirstine Havsteen., Marketing- og Kommunikationsdirektør i Cirkel-K og tilføjer:

»Hun har det efter omstændighederne godt.«

Lørdag aften blev et 19-årigt par overfaldet af en mand med en økse på en tankstation i Birkerød.

Begge ofre er uden for livsfare.

»De forurettede er blevet ramt i hoved og overkrop og er nu fragtet til Rigshospitalets Traumeafdeling. De er uden for livsfare,« lyder det fra vagthavende ved Nordsjællands Politi, Henrik Alstrup.

Nu, søndag morgen, foregår menneskejagten i området.

Betjent med hund ved Bidstrupvej i Birkerød, søndag den 18. februar 2018. Politiet har iværksat en en større menneskejagt, søndag den 18. februar 2018, efter en øksemand umotiveret overfaldt et 19-årigt par på Circle K-stationen på Bidstrupvej i Birkerød. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2018)
Betjent med hund ved Bidstrupvej i Birkerød, søndag den 18. februar 2018. Politiet har iværksat en en større menneskejagt, søndag den 18. februar 2018, efter en øksemand umotiveret overfaldt et 19-årigt par på Circle K-stationen på Bidstrupvej i Birkerød. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2018) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Politiet har iværksat en kæmpe menneskejagt søndag d. 18. februar 2018, efter en øksemand umotiveret overfaldt et 19-årigt par på en Circle K-station i Birkerød. Betjente forlader skoven Bistrup Hegn efter forgæves eftersøgning.
Politiet har iværksat en kæmpe menneskejagt søndag d. 18. februar 2018, efter en øksemand umotiveret overfaldt et 19-årigt par på en Circle K-station i Birkerød. Betjente forlader skoven Bistrup Hegn efter forgæves eftersøgning. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Her er to busser og mindst 20 politibiler samt hundepatruljer til stede i området.

Overfaldet fandt sted på pladsen foran Circle-K-tankstationen på hjørnet af Bistrupvej og Birkerød Parkvej i Birkerød lørdag aften.

Gerningsmanden er stadig på fri fod.

»Vi er stadig massivt til stede i området, fordi ham skal vi have fanget. Vi anser ham for meget farlig, fordi det er et umotiveret overfald, hvor han ikke kender de forurettede. Nu har vi udsendt et foto af gerningsmanden, men man skal på ingen måde pågribe ham. På ingen måde! Han er farlig, når han laver de her ting. Man skal ringe til politiet med det samme,« siger Henrik Alstrup, vagthavende ved Nordsjællands Politi til BT.

Mange unge hænger ud ved tankstationen

BT's journalist på stedet har talt med Kasper Nielsen, der søndag formiddag er i gang med at støvsuge sin bil på selvsamme tankstationen, hvor overfaldet aftenen fandt sted aftenen før.

Han bor selv i nærheden af tankstationen i Birkerød sammen med sin kone og to et halv år gamle datter. Han fortæller, at den slags hændelser er rykket tættere på Birkerød de seneste år. Der sker oftere noget  og især på Cirkel K i Birkerød, hvor mange unge mennesker hænger ud.

Han er som familiefar dog ikke bange ved situationen, men hvis hans datter var ældre, ville han formentlig være mere nervøs, når hun gik ud om aftenen.

Kasper Nielsen ved Cirkel K i Birkerød.
Kasper Nielsen ved Cirkel K i Birkerød.
Vis mere

Andre lokale borgere fortæller til BT's journalist, at området de seneste to år har været meget plaget. De ønsker dog ikke at udtale sig med navn i tilfælde af, at hændelsen skulle være banderelateret.