Tirsdag eftermiddag danner Retten i Aalborg ramme om en sag, der går på børnepornografisk materiale.

Her sidder en 21-årig ung mand nemlig tiltalt for at have været i besiddelse af materialer, der indeholder børnepornografiske elementer.

Men det er ikke den eneste tiltale mod manden.

Han er nemlig også tiltalt for udbredelse af materialet. Det fremgår af anklageskriftet i sagen mod den 21-årige, som B.T. har fået aktindsigt i.

Ifølge anklageskriftet mener politiet at kunne bevise, at manden skulle have udbredt det børnepornografiske materiale fra en adresse i Aalborg.

Det skulle angiveligt være sket i april sidste år.

Det fremgår videre af anklageskriftet, at den 21-årige er tiltalt for at have udbredt to videoer af børnepornografisk karakter.

Begge videoer skulle have en varighed i nærheden af to minutter.

På baggrund af den tiltaltes tidligere udtalelser over for politiet, er der lagt op til, at sagen bliver kørt som en tilståelsessag.

Sagen er derfor berammet til at begynde og slutte tirsdag.