Onsdag aften er en ung mand kommet på hospitalet efter tumult ved Brøndby Strand.

Det meddeler vagtchefen ved Københavns Vestegns politi, Lars Guldborg.

Politiet var til stede i Dyringparken ved Brøndby Strand i forbindelse med et slagsmål og noget tumult, da de modtog en anmeldelse om et knivstik.

»Om den unge mand er blevet stukket, ved vi ikke med sikkerhed. Han er lige nu på hospitalet,« fortæller Lars Guldborg.

Politiet ved endnu ikke, hvem der står bag det potentielle knivstik, men de leder efter et par 17-18-årige knægte i mørkt tøj.

Politiet er lige nu på stedet for at finde frem til drengene.

Flere detaljer om den tilskadekomne unge mand vil politiet endnu ikke ud med.

Politiet kan dog fortælle, at han er uden for livsfare, og at skaden ikke er særlig alvorlig.

Opdateres...