Natten til fredag er en 31-årig mand blevet stukket to gange med en kniv på Istedgade i det centrale København.

Han er blevet kørt på Rigshospitalet.

»Han har pådraget sig knivlæsioner efter to knivstik,« siger vagtchef ved Københavns Politi,, Henrik Stormer.

Den 31-årige blev stukket i skulderen og i låret. Han var ved bevidsthed, da politiet og redningsmandskabet ankom.

»Umiddelbart er han ikke i kritisk tilstand,« fortsætter vagtchefen.

Politiet mangler stadig flere centrale oplysninger i sagen.

»Vi har ingen gerningsmand, og forurettede er ikke særligt meddelsom,« lyder det fra vagtchefen.

Den forurettede er i forvejen kendt af politiet.

Motivet bag knivstikkeriet – som blev anmeldt klokken 04.53 – kender politiet endnu ikke.

Istedgade var tidlig fredag morgen spærret mellem Lille Istedgade og Gasværksvej, men nu er der igen åbnet for trafikken.

Henrik Stormer ved ikke, hvornår der igen åbnes op for trafikken, men forventer, at det kommer til at ske før morgentrafikken for alvor sætter ind.

B.T. følger sagen...