____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En 18-årig mand, der tirsdag formiddag bliver fremstillet i lukket grundlovsforhør i Københavns Dommervagt sigtet for medvirken til vold med døden til følge, er allerede kendt af politiet.

Ifølge Københavns Politi skal han have været med til at tæske den 20-årige Ali Agha, som natten til søndag blev fundet på et stisystem i Tingbjerg, ihjel.

- Vi anholder den 18-årige mandag klokken 18:57. Da lever den 20-årige endnu, men han ånder ud mandag aften ved 20.40-tiden, siger drabschef Jens Møller fra Københavns Politi.

Politiets teori er, at den unge mand befandt sig på stisystemet mellem Mørkhøjvej og Ruten i Tingbjerg for at mødes med nogen - men hvad der præcis ligger forud for det fatale møde, er endnu en gåde.

Den unge mand havde voldsomme skader i hovedet efter stump vold, og hans indre organer var kvæstede. 

Den 18-årige blev ligeledes fremstillet i grundlovsforhør 13. juni 2012 sigtet for trusler mod et vidne.