En mand er sigtet for at have dræbt en mand og en kvinde med en økse og en kniv.

Den 28-årige mand, der er sigtet for at have dræbt to personer, fremstod psykotisk, da han blev anholdt onsdag aften.

Det er torsdag middag kommet frem ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Ved du noget? Så tip B.T. på mail 1929@bt.dk eller på Facebook.

I dette hus i Sabro blev to mennesker fundet dræbt onsdag aften.
I dette hus i Sabro blev to mennesker fundet dræbt onsdag aften. Foto: Per Øxenholt
Vis mere

Manden er ikke selv til stede, fordi han er blevet indlagt på et psykiatrisk hospital.

De to dræbte, en 92-årig mand og en 61-årig kvinde, blev slået ihjel med en økse og en kniv i Sabro, der ligger vest for Aarhus.

Deres kranier blev knust.

Det er uvist, hvordan manden forholder sig til den alvorlige sigtelse.

I dette hus i Aarhus-forstaden Sabro blev to personer fundet dræbt onsdag aften.
I dette hus i Aarhus-forstaden Sabro blev to personer fundet dræbt onsdag aften. Foto: Per Øxenholt
Vis mere

Politiet kan endnu ikke med 100 procent sikkerhed slå fast, hvem de dræbte er, men man er ret sikker på, at der er tale om to nære familiemedlemmer.

Det var klokken 23.31, at manden blev anholdt. Drabene formodes at være sket cirka to timer forinden på den 92-årige mands bopæl i Højagerparken.

Grundlovsforhøret bliver afholdt for lukkede døre.

/ritzau/