En ung mand i start tyverne er søndag morgen blevet ramt af et tog på Valby Station.

Han er blevet erklæret død på stedet, oplyser Københavns Politi til B.T.

»Vi får en anmeldelse klokken 04.25 om en ung mand, der er blevet ramt af et tog på Valby Station,« fortæller Jess Voldager, vagtchef ved Københavns Politi.

»Det bliver betragtet som et tragisk uheld.«

De pårørende er blevet underrettet.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan det gik til, da den nu afdøde mand blev ramt af toget.

Politiet er ved at undersøge de nærmere omstændigheder, hvor de blandt andet skal tale med vidner og kigge på videoovervågning.

De er ikke længere på stedet, og togtrafikken kører normalt.

B.T. følger sagen.

Andre læser også