Et enigt nævningeting finder en ung kvinde og to mænd skyldige i drabet på en 29-årig mand i Fjerritslev i november 2024.

Det fortæller advokaturchef Malene Lund Andersen, som er anklager i sagen, til Ritzau.

Afgørelsen er faldet ved Retten i Hjørring fredag eftermiddag.

Offeret blev overfaldt af to af de tiltalte foran sin gadedør tidligt om morgenen.

Nævningetinget ventes at udmåle en straf i den kommende uge.

Opdateres...

/ritzau/