En køretur natten til søndag gik helt galt for en ung kvinde.

Bilen, hvor en 22-årig kvinde fra Thisted-området sad bag rattet, endte nemlig i vandet.

Det fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær, til TV Midtvest.

Kvinden kom dog efterfølgende heldigvis selv ud af bilen og op på land igen.

Hun fortalte dog til betjentene på stedet, at hun simpelthen faldt i søvn, mens hun kørte.

Politiet mistænkte dog, at den unge kvinde havde alkohol i blodet, så derfor er hun også sigtet for spirituskørsel, fortæller vagtchefen til mediet.

Han uddyber, at kvinden havde nogle smerter efter uheldet og blev sendt afsted på hospitalet for at blive tjekket.

Der var dog ingen personskade.

Kvinden var den eneste i bilen.