Det er halvandet døgn siden, at en 20-årige kvinde fra Herlev sidst er blevet set.
Hun forsvandt tidligt om morgenen den 1. januar, hvor hun sidst blev set på Refshaleøen i København.
Københavns Vestegns Politi bekræfter over for B.T., at den unge kvinde er savnet:
»Vi kan bekræfte, at vi leder efter hende, og vi er selv i gang med den indledende efterforskning for at se, om der er grund til at være bekymret,« siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Jens Møller.
Facebook-siden Forsvundne Personer har også efterlyst den unge kvinde.
Af efterlysningen fremgår det, at den 20-årige kvinde sidst er blevet set på Refshaleøen.
Hun beskrives af Forsvundne Personer som 175 cm høj, slank og mørkhåret.
Hun var iført en guldfarvet pailletkjole, og på hendes hånd har hun en tatovering med ordet 'Queen', ligesom hun har en tatovering på sit venstre lår, der forestiller roser.
Opdateres...

