Torsdag aften blev en ung kvinde forsøgt voldtaget i Søndermarken i Frederiksberg.

Til alt held lykkedes det kvinden at undgå, at voldtægten blev fuldbyrdet, oplyser øjenvidner til bt.dk. Tidligt på aftenen afspærrede politiet Søndermarken. Betjentene søgte at finde spor, der kunne føre til gerningsmanden.

- Der er tale om en kvindelig kondiløber, som blev forsøgt hevet ind i buskadset, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Kim Nicholsen til bt.dk.

Politiet beskriver manden som 'af anden etnisk herkomst, 180 cm høj, ca. 30 år, mørkt hår, skægstubbe, stor sort termojakke med pelskrave. Han talte gebrokkent engelsk, siger vagtchefen til bt.dk.
 
Det lykkedes dog kvinden at frigøre sig. Hvorefter politiet blev tilkaldt.

Senere på aftenen lykkedes det politiet at finde gerningsstedet ud fra kvindens beskrivelse. Ved 22-tiden trak politiet sig ud af Søndermarken. Nu skal diverse fund analyseres.

Er ofret okay nu?

- Jeg ved ikke så meget mere end dette. Men det vil ikke være så mærkeligt, hvis kvinden har haft en meget ubehagelig oplevelse, siger Kim Nicholsen.

Efterforskningen ligger nu hos politiet på Station Bellahøj.

Politiet har i nat sikret sig en lang række spor fra gerningsstedet og afventer resultaterne af de undersøgelser.

- Vi skal desuden tale yderligere med en række vidner i dag, siger vagthavende ved Københavns Politi, som indtil videre ikke har nogen formodning om hvem gerningsmanden kan være.