En yngre kvinde har onsdag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke i Gislev på det sydøstlige Fyn.

Onsdag eftermiddag modtog Fyns Politi en anmeldelse om, at to biler var kørt sammen på Faaborgvej på det Sydøslige fyn.

»Da vi kommer frem til stedet, kan vi ganske rigtigt konstatere, at to biler er kørt sammen, siger Søren Frederiksen, der er vagtchef hos Fyns Politi, og tilføjer:

»I den påkørte bil befinder der sig en kvinde, der er født i november 98. Hun er svært tilskadekommen og afgår kort efter ved døden som følge af de skader, hun har pådraget sig.«

Vagtchefen oplyser desuden, at føreren af den anden bil var en ung mand, som umiddelbart er uskadt. Alligevel blev han kørt til kontrol.

»De nærmere omstændigheder kender vi ikke på nuværende tidspunkt, men vi arbejder på stedet,« fortæller Søren Frederiksen.

Faaborgvej er på nuværende tidsunkt spærret for trafik i begge retninger.

Den unge kvindes familie er underrettet.

Opdateres....