Militærmand slap med tre års fængsel for drab. Han var på grådens rand og dybt plaget. Og det var med skælvende stemme, at den 24-årige reserveofficer Mogens Nørgaard Frederiksen, i går søgte om tilgivelse i en højst usædvanlig og famlende forsvarstale.

Mens han talte, bredte lynchstemningen sig i byretten i Aalborg. »Jeg vil gerne undskylde af hele mit hjerte for det, jeg har gjort. Jeg er utrolig ked af det og kan forestille mig, hvordan Henriks familie har det. Hvis det var min mor, der havde mistet mig, ville hun også have været sønderknust,« lød det fra Mogens Nørgaard Frederiksen.

Han havde forinden tilstået, at han 21. december i fjor skød og dræbte den 21-årige Henrik Kock Brodersen ved et militært øvelsesterræn nordvest for Aalborg. Men det var ikke hans mening at dræbe, forsikrede han. Han ville kun skræmme, ikke ramme.

Han var ved 21.30-tiden, på årets sidste store julefrokost-aften, taget ud til det øde kaserne-området for at øve sig i terrænet. Iklædt Hjemme-værnets kampuniform, et skarpladt M75-gevær og smurt ind i såkaldt sløringscreme, løb den unge nordjyde alene rundt i det iskolde decembermørke og legede soldat.

I otte graders kulde gjorde han, som han har forklaret politiet, klar til kamp. Men legen tog overhånd, og det på en fuldstændig forrykt og skæbnesvanger måde. Da han krøb igennem det frosthårde terræn, fik han pludselig øje på to unge mænd i en mørk Golf, som lavede håndbremsevendinger og kørte ræs på en p-plads i udkanten af øvelses-området.

Det vakte den unge hjemmeværnsmands vrede, og han fik, hvad hans forsvarer kaldte en »aldeles sindssyg idé«, nemlig at affyre et varselsskud mod de to unge. Projektilet borede sig ind gennem bilens bagsmæk, passagersædet og dræbte Henrik Kock Brodersen på stedet.

»Jeg gemte mig, kørte hjem og fandt først dagen efter ud af, hvad der virkelig var sket. Så gik jeg i chok,« forklarede Mogens Nørgaard Frederiksen.

Først en måned senere fandt politiet ham. Skrækslagen og chokeret havde han nærmest forskanset sig i sin lejlighed, hvor han blot sad og ventede på, at politiet skulle finde ham. Det gjorde de knap en måned senere. Han har siden siddet varetægtsfængslet.

Anklager Marianne Vrist krævede ham idømt fire års fængsel for uagtsomt manddrab, den strengeste straf, som lovens paragraf åbner mulighed for. Han forsvarer mente, at han burde slippe med to år, fordi der var tale om et fatalt vådeskud. Den endelige dom lød på tre års fængsel.

Alt, alt for nådigt sluppet, mente hans venner og familie, som fyldte det lille retslokale, som var det proppet med et skohorn. Reaktionerne skiftede mellem hånlige latterudbrud, hovedrysten og stille chok.

»Gid du må rådne op i fængslet,« hvæsede en af tilhørerne, da han beskyttet af to hærdebrede betjente blev ført væk fra retten efter dommen.

Den dømte nøjedes med at bøje nakken. Han er tidligere blevet beskrevet som en skydegal Rambo, men det var mere billedet af en lille, forskræmt dreng, som retsmødet i går indrammede. Han har allerede afsonet syv måneder af straffen, i varetægt. Opfører han sig pænt bag tremmerne, er han en fri mand om mindre end to år.