Sent mandag aften kørte en motorcyklist galt ved Møgeltønder i Sønderjylland.

Det oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Vagtchef Sune Loklindt oplyser til B.T., at der var tale om et solouheld. 

»I forbindelse med en overhaling af en bil, mister motorcyklen vejgrebet og glider ud af kørebanen og ned i grøften,« fortæller vagtchefen. 

Mandagen igennem har der været en stribe uheld i det sønderjyske, og det fik på et tidspunkt politiet til at gå ud og opfordre folk til at køre mere forsigtigt.