Lørdag eftermiddag er der sket en ulykke i Sønder Stenderup nær Kolding.

Det drejer sig om en pige, der er faldet ud over en skrænt.

Det bekræfter Trekant Brand til B.T., der i øjeblikket arbejder på stedet.

»Vi er dernede med højdereddere,« lyder det fra indsatslederen.

Højdereddere bruges til redningsopgaver i svært tilgængelige områder. For eksempel steder, hvor der er særligt højt eller dybt.

Til TV 2 oplyser indsatsleder ved Trekant Brand, Ronni Petersen, at pigen ved uheldet er faldet og rullet ned af en 15 meter høj skrænt.

Pigen er i stabil tilstand og er nu kørt på hospitalet, skriver TV 2 i deres livecenter.

B.T. følger sagen.