En dansk teenagedreng faldt søndag ud af en stolelift på skisportsstedet Hafjell. Det rapporterer NTB.

Ulykken skete søndag formiddag og blev indrapporteret til klokken 14.

Den danske teenager er ikke i kritisk tilstand, men blev fragtet på hospitalet med brud på både hofte og bækken, fortæller efterforskningsleder Ann Karin Sundgården fra Lillehammers politi til NTB.

»Vi ved endnu ikke, hvad der forårsagede faldet, eller hvor i anlægget det skete, men der er tale om et fald på mellem seks og ti meter, siger Ann Karin Sundgården til NTB.

Danskerens familie er blevet underrettet.

Politiet oplyser desuden, at der ikke var vidner til hændelsen, og at man efterforsker episoden som en ulykke.

Man leder dog i samme stund efter øjenvidner, som kan give yderligere informationer omkring den dramatiske hændelse.