Nytårsaften nærmer sig, og mandag kunne politiet støde på flere rejsende ved grænsen, der forsøgte at indføre ulovlig fyrværkeri i Danmark. 

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi i deres døgnrapport. 

For flere gange stødte politiets udlændingekontrol i Rødbyhavn på flere personer, der forsøgte at indføre fyrværkeri fra Tyskland. 

Heriblandt en 33-årig mand fra København, der havde en fyrværkeripakke med sig. Den blev efterfølgende konfiskeret. 

Yderligere blev en hollandsk bil standset, hvor der var flere forskellige typer af fyrværkeri. Her blev en 18-årig mand sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. 

En 23-årig mand fra Maribo blev også standset ved grænsen. Med ombord havde han tre bomberør i bagagerummet. Han blev også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Alle tre står til en bøde på 2.000 kroner for overtrædelserne. 

To mænd havde bilen fyldt med krudt, men ingen tilstrækkelig rejselegitimation.

For i en svensk varebil sad to mænd på 19 og 31, hvor der under de nærmere undersøgelser af bilen dukkede store mængder af nytårskrudt op. 

I alt blev der fundet 28 kasser med fyrværkeri, der blev beslaglagt. 

De to mænd fik hver en bøde på 3.000 kroner og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.