En lokal mand fra Skagen var ude at gå tur ved stranden omkring klokken 16, da han så en person ligge i vandet.

Det har vist sig, at personen er død. Det oplyser TV2/Nord. Liget lå cirka ti meter ude i vandet, og manden tilkaldte hjælp for at få personen ind til land.

Skagens redningsstation fik efter kort tid bjærget personen, og politiet er nu i gang med efterforskningen.

Det er endnu uvist, hvem personen er og politiet er meget sparsomme med oplysninger på nuværende tidspunkt.

- Vi kan ikke oplyse hverken alder, køn eller identitet i øjeblikket, men er ved at gennemgå listen over savnede personer, oplyser Vagtchef Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi til TV2/Nord.