En 29-årig mand fra Haderslev risikerer en lang fængselsstraf for gennem en periode på næsten tre år at have tvunget sin da mindreårige lillesøster til samleje og flere andre seksuelle forhold end samleje.

De seksuelle overgreb skete ifølge politiet dels på en adresse i Billund, dels i en lejlighed i Haderslev.

Her tiltvang storebroderen sig angiveligt til sex ved at udnytte sin fysiske og psykiske overlegenhed mod lillesøsteren, som i perioden for gerningstidspunkterne var mellem 13 og 15 år.

Ifølge anklageskriftet, som B.T. har fået aktindsigt i, tvang storebroderen, som er tre år ældre end sin søster, to gange pigen til analt samleje.

I et tredje tilfælde forsøgte han det tilsyneladende endnu en gang, men da han havde ondt i ryggen, opgav han.

Storebroderen har ifølge politiets opfattelse også adskillige gange tvunget den mindreårige søster til oralsex ved at tage hende hårdt om nakken og fastholde hende, selvom hun gjorde fysisk modstand.

Anklageskriftet beskriver desuden, at den tiltalte, som i næste uge skal for Retten i Kolding for de mange seksuelle overgreb, i flere tilfælde har brugt en dildo på pigen.

Sagen er først for nylig kommet til politiets kendskab. Overgrebene skete ifølge tiltalen mod den i dag 29-årige mand i perioden fra januar 2004 til september 2006.