Uhyggelig hændelse på folkeskole: Folkeskoleelev overfaldet i skoletiden
En folkeskole elev har været udsat for spark, slag og peberspray i skoletiden. Gerningsmændene gik ikke selv på skolen og flygtede efterfølgende fra stedet.
En folkeskole elev har været udsat for spark, slag og peberspray i skoletiden. Gerningsmændene gik ikke selv på skolen og flygtede efterfølgende fra stedet.
Eleverne på en skole i Viby har haft en yderst ubehagelig dag.
En elev i udskolingen er nemlig blevet overfaldet på skolen af folk udefra.
Det skriver Østjyllands Politi på Politi Update.
'Klokken 11.35 fik vi en anmeldelse om, at to drenge var gået ind på Vestergårdsskolen i Viby J, hvor de havde opsøgt en elev fra udskolingen og overfaldt ham med spark, slag og peberspray. Herefter stak de af fra stedet,' skriver politikredsen.
Ifølge Østjyllands Politi gik de to drenge målrettet efter en bestemt elev på skolen.
Videre oplyses der, at eleven heldigvis ikke kom alvorligt til skade som følge af hændelsen.
Selvom episoden kan have været voldsom for forældre på skolen, så slår politiet fast, at man ikke skal være bange for at sende sine børn i skole.
Østjyllands Politi skriver videre, at de var hurtigt fremme på skolen efter anmeldelsen.
Der nævnes ikke noget om, hvorvidt man har identificeret gerningsmændene.