Uheld spærrer vej: Flere biler kollideret
Politi og redning er til stede ved ulykken.

Politi og redning er til stede ved ulykken.

Flere biler er fredag stødt sammen i krydset mellem Hobrovej og Gravlevej imellem Støvring og Rold i Nordjylland.
Der er tale om tre køretøjer, der er involveret i uheldet. Politi og redning er fremme på stedet.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Politi Update.
Politikredsen modtog anmeldelsen klokken 13.03 fredag. Trafikanter opfordres til at søge alternative veje, da vejen er helt spærret.
En bilinspektør er tilkaldt til stedet.
B.T. forsøger at få en kommentar fra Nordjyllands Politi ...